Søg på
Luk dette søgefelt.

Den pompejanske bøn - historie, indhold, betydning

Den pompejanske bøn er en gammel bøn, der stammer fra byen Pompeii. Det blev fundet på væggen i et af husene i Pompeii efter Vesuvens udbrud i 79 e.Kr. Denne bøn er et af de vigtigste arkæologiske fund i forbindelse med det antikke Roms religion.

Historien om opdagelsen

Historien om opdagelsen af den pompejanske bøn er interessant og fuld af uventede drejninger og overraskelser. Bønnen blev opdaget i 1709 af den italienske arkæolog Francesco la Vega. La Vega var en af de første opdagelsesrejsende, der gik i gang med at forske i Pompeji, efter at italieneren Domenico Fontana havde opdaget byen i 1599.

La Vega opdagede den pompejanske bøn under en af de mange udgravninger, han foretog i Pompeji. Han fandt den på væggen i et af de huse, der blev ødelagt af Vesuvens udbrud i 79 e.Kr. Huset var et af mange, der blev opdaget i Pompeji på det tidspunkt, men La Vega indså hurtigt, at hans opdagelse var særlig vigtig.

La Vega var den første til at bemærke, at der var en religiøs indskrift på væggen, hvilket var et unikt fund i forbindelse med det antikke Roms religion. Han indså hurtigt, at denne opdagelse gav uvurderlig information om Pompeji-folkenes religiøse tro og praksis.

La Vega offentliggjorde sin opdagelse i 1709 i sin bog Pompeiana: La descrizione di Pompei, hvori han beskrev sin forskning og sine opdagelser i Pompeji, herunder den pompejiske bøn. Denne bog blev en vigtig kilde til information for andre arkæologer og oldtidsforskere, der var interesseret i Pompeji og det antikke Roms religion.

Indholdet af bønnen

Den pompejanske bøn er en bøn til de forskellige guder, der blev tilbedt i det gamle Rom. Ordene i bønnen udtrykker en anmodning om beskyttelse og hjælp til beboerne i det hus, hvor den blev fundet. Bønnen indeholder anmodninger om beskyttelse mod farer, helbredelse, frugtbarhed og held og lykke i erhvervslivet.

Teksten til den pompejanske bøn er som følger:

"Deae Sanctae, vos rogo et obsecro, ut quidquid ex mea familia est, domo, servis, ancillis, omni familia, in hac ipsa domo, in hac area, in hac villa, in hac fundione, in omni loco, ubicumque sunt, sanos, incolumes, felices, valeant, floreant. Ego vos exoro ut quidquid est apud me, quod vobis placet, id habeam, id teneam, id retineam, id conservem, id amplificem."

Oversættelse:
"Guds hellige, jeg beder og bønfalder jer om, at alt, hvad der kommer fra min familie, mit hus, mine tjenere, mine slaver, hele min familie, i dette hus, på denne ejendom, i denne landsby, i dette stålværk, i dette stålværk, alle steder, hvor de end er, skal være sundt, ikke såret, lykkeligt, blomstre. Jeg vil bede dig om, at alt det, der er hos mig, som du har haft glæde af, som jeg har haft, som jeg har beholdt, som jeg har vedligeholdt, som jeg har beskyttet, som jeg har forlænget."

Betydningen af opdagelse

Den pompejanske bøn er også vigtig for studiet af det antikke Roms kultur og religion. Den giver os mulighed for at få en bedre forståelse af byens indbyggeres religiøse tro og praksis, og hvordan disse var forbundet med deres dagligdag. Bønnen indeholder bønner om velsignelser for familien, sundhed, frugtbarhed og forretningssucces, hvilket viser, hvor vigtige disse emner var for befolkningen i Pompeji.

Den pompejanske bøn har hjulpet studiet af sproget i det antikke Rom. Det indeholder mange ord og grammatiske former, som ikke længere bruges i moderne latin, hvilket giver en bedre forståelse af, hvordan sproget har udviklet sig gennem århundrederne.

Den pompejiske bøn bruges i forbindelse med forskning i Pompeji's historie. Fundet stammer fra en tid, hvor byen var et af de vigtigste handels- og kulturcentre i det antikke Rom. Ved at studere de pompejiske bønner kan arkæologerne bedre forstå, hvordan indbyggerne i Pompeji levede deres dagligdag, hvilke behov og interesser de havde, og hvordan deres forhold til andre byer og kulturer i perioden var.

Det er værd at nævne, at den pompejanske bøn er et af de få fund fra Pompeji, der er religiøst relateret. Mange andre religiøse inskriptioner, der er fundet i Pompeji, er blevet ødelagt eller gået tabt. Det er derfor, at den pompejanske bøn er så værdifuld for studiet af den romerske religion i oldtiden og er en af de vigtigste kilder til information om emnet, der er bevaret.

Den pompejanske bøn er også vigtig for forskningen i naturkatastrofernes historie. Dette fund stammer fra den periode, hvor byen blev ødelagt af Vesuvens udbrud, hvilket giver en bedre forståelse af omfanget og konsekvenserne af denne katastrofe, og hvordan indbyggerne reagerede på situationen.

Sammenfattende er den pompejanske bøn et vigtigt arkæologisk fund, som stammer fra byen Pompeji. Det blev fundet på væggen i et af de huse, der blev ødelagt af Vesuvens udbrud. Denne bøn giver os mulighed for bedre at forstå det gamle Roms religion og datidens kunst og giver os et unikt indblik i Pompeiis indbyggeres dagligliv. Fundet undersøges stadig af arkæologer, som forsøger at forstå dets fulde betydning.

Flere interessante artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *